Om kurset
På dette 5 dages kursus vil du gennemgå teoretisk undervisning og praktiske øvelser i by, park og skov. Hovedformålet er, at kunne læse og forstå træets biologiske og mekaniske signaler, for at kunne vurdere og udpege træer, der udgør en risiko for sine omgivelser.
Du lærer at identificere de mest almindeligt forekommende biologiske og mekaniske trusler og skader, herunder ved nedbrydende svampe, køreskader, forkert beskæring, sne, vind/stormskadede træer og lignende for efterfølgende at blive i stand til at kunne vælge den mest hensigtsmæssige handling for at mindske eller fjerne risikoen.
Du lærer samtidig om træets biologi, forsvarsmekanisme og livscyklus og om biologisk korrekt beskæring.
Hvem kan deltage?
Kurset henvender sig til dig, der har med træer at gøre. Det gælder for eksempel ansatte på kirkegårde, kommunernes vej- og parkafdelinger, offentlige og private skove, anlægs- og gartner virksomheder, selvstændige entreprenører, træplejefirmaer og lignende jobområder, hvor der tilbydes AMU-kurser.
Yderligere oplysninger
Hvis du har yderligere spørgsmål om kurset, tilmelding og priser kan du kontakte kursuskoordinator Lone S. Vemming. Du kan også få tilsendt kursuskalenderen og øvrige kursusbeskrivelser ved at ringe på tlf. 35 33 15 05. Du kan også rykke videre til vores hjemmeside for mere info.