Erhvervsakademiet
København Nord

Fra nutid til fremtid

Om København nord

København Nord er et omdrejningspunkt for udviklingen af uddannelse og erhverv i hele Region Hovedstaden. Institutionen er et af landets største på sit felt og opererer både regionalt, nationalt og internationalt.

Det giver gode muligheder for at udvikle netop de uddannelsestilbud, som kan styrke regionens virksomheder og den enkelte medarbejder.

København Nord arbejder tæt sammen med både den private og offentlige sektor samt med universitetsverdenen. Det skaber en ny kobling mellem uddannelse, praksis og forskning, som sikrer, at uddannelserne hele tiden tilføres ny og praktisk anvendbar viden.

København Nords mange tilbud om videreuddannelse og kurser henvender sig såvel til den enkelte, som ønsker at styrke sine muligheder på arbejdsmarkedet, som til virksomhedernes HR-funktioner, der har til opgave at sikre organisationen en målrettet kompetenceudvikling.

København Nords tilbud spænder fra de nye diplomuddannelser og akademiuddannelser, hvor man på kun to til tre år kan tage en videregående uddannelse sideløbende med jobbet, til korte kurser inden for eksempelvis ledelse, projektstyring eller it.

Se eksempler på vores kurser og uddannelser eller læs mere om os på knord.dk.

EA_Kbh_Nord